Persille
Intro > Persille, bredbladet

Persille, bredbladet


Persille er den krydderurt, der dyrkes mest af i de nordiske lande. Den er uundværlig til alverdens retter, hvor den mest klassiske nok er persillesovsen. Fra kruspersillen er det de krusede blade, der anvendes i madlavningen, mens både blade og de fine stængler kan anvendes fra den bredbladede persille. Persille indeholder meget C-vitamin, karotin (A-vitamin) og jern.

Anvendelse
Persille har en aromatisk kraftig duft og smag. Kruspersille har en kraftigere og lidt mere besk smag end bredbladet persille, men begge typer kan anvendes til stort set de samme retter. Persille er den mest anvendte krydderurt i det danske og nordiske køkken. Den bruges i alt, lige fra supper, saucer, sammenkogte retter og frikassé til fyld i farsbrød eller ovnstegt kylling.

For at undgå jordbakterier skal især kruspersillen skylles grundigt, da de krusede blade holder godt fast på jorden. Af samme årsag foretrækker en del af de professionelle køkkener at bruge den bredbladede persille, der er mere glat og dermed nemmere at skylle ren.

Brug altid kun dyrket persille, da der i naturen findes vilde planter, som ligner persille, nemlig hundepersille og skarntyde, men de er giftige.

Tilbage til oversigt

 
 
Sæsonens urter

Perilla er en køn og velduftende etårig krydderurt der stammer fra Østen.

Oprindelse:
Perilla

Sæsonens urter
Opskrifter  
Opskrifter

Her finder du mere end 3.500 lækre opskrifter, Og her kan du søge på opskrifter med krydderurter.