Intro > Sæsonens urter

Sæsonens urter


Stevia er nu godkendt som sukkererstatning.

Stevia stammer fra Paraguay, Brasilien og Argentina. I mange hundrede år har de indfødte i disse lande brugt bladene til at søde deres mad, men det var først i 1887, at en videnskabsmand opdagede plantens anvendelighed.

Japanerne begyndte at dyrke stevia i 50´erne, men i begyndelsen af 60`erne forbød den japanske regering nogle alternative sødestoffer, deriblandt stevia, da man ikke var sikker på de sundhedsmæssige konsekvenser. Stevia er senere blevet godkendt og er nu den vigtigste sukkererstatning i Japan. Stevia har også været forbudt i EU, men er nu frigivet til salg.

Pakning
10,5 cm FoodService potter – sprøjtefrie
11 potter pr. vakuumbakke/krt.

Behandling og opbevaring

  • Ved modtagelse af friske krydderurter i FoodService potter, er det en god idé, at ”rive toppen af poserne” – det forlænger holdbarheden, dog er det bedst at vente ½ time til planterne har vænnet sig til det nye miljø
  • Må ikke udtørre. Hvis planten bliver tør, er det muligt at give den lidt vand direkte i posen
  • Holdbarheden forlænges væsentligt ved den for planten optimale temperatur: Køligt 8 – 14 grader – gerne lyst

Anvendelse
Dette er sukkerplanten over alle. Planten indeholder Steviosid, der er 250 -300 gange mere sødt end sukker. Den bruges til the og i det hele taget i stedet for sukker. Den har ingen bitter eftersmag (hvis den doseres korrekt), ligesom de ofte kritiserede kunstige sødemidler (aspartam m.m.).
Planten kan uden risiko bruges af diabetikere, og den indeholder ingen kalorier. Stevia er varmestabil op til 200° C. Du kan også kombinere det med andre sødestoffer. Hvor meget? Begynd at bruge en teskefuld i stedet for 2½ dl. sukker, bruger du for meget smager det bittert.

Du kan tørre bladene og fremstille dit eget Stevia pulver

Du kan fremstille din egen Stevia sirup ved at blande 4 dl. varmt vand med 1 dl. frisk, fint-knuste Stevia blade. Denne blanding skal stå i 24 timer og så i køleskab. Sættes i en beholder med låg. Lad det stå en dag og filtrer det gennem et kaffefilter. Holdbarhed: Køleskab, tildækket op til en måned eller i fryser op til 6 måneder. Du kan fortynde det med vand, hvis du ønsker. Denne Stevia sirup er god til at søde drinks.

Opskrifter
Frisk hyldeblomstdrik uden sukker
Ingredienser:
1½ ltr. vand, 30 hyldeblomstskærme, ½ tsk. citronsyre, en god håndfuld friske stevia-blade. Klip stænglerne af hyldeblomsterne – hyldeblomstskærme og steviablade kommes i en skål med låg – Hæld kogende vand over og rør citronsyre ud her i -Lad saften trække i 3 dage – Saften sies – Frys ned i passende portioner – Bland op med lige dele saft/vand ved servering – Giver 1½ liter koncentreret saft og 3 liter drikkeklar saft.

Bærcoulis
Ingredienser:
12-16 frosne eller friske bær – brombær, blåbær og hindbær, 1 tsk. frisk citronsaft, 1 kniv-spids salt, 2 blade stevia. Koges indtil bærrene kan moses – Køres gennem en sigte. Brombærkage Ingredienser: ½ ltr. brombær, 50 g hvedemel, 50 g smør, 25 g havregryn, 1 dl. friske hakkede steviablade, 1 tsk. kanel. Kom de skyllede og afdryppede brombær og halvdelen af de hakkede steviablade i en 20 cm tærteform – Bland en dej af mel, smør, havregryn og resten af steviabladene – Kom dejblandingen over bærrene og drys med kanel – Forvarm ovn til 180° C – Bag ca. 30 minutter.

Frugt dip
Ingredienser (6 personer):
300 g skyr, 100 g mascarpone, ½ vaniljestang, 1/3 tsk. friske finthakkede stevia blade, frisk frugt efter eget valg, f.eks. jordbær, nektariner, ananas, æbler, pærer, bananer… Bland alle ingredienserne sammen på nær frugten, den skæres i skiver eller i både.

Choko-/lakridsmandler
Ingredienser:
100 g mandler, 50 g kokosolie, 1 spsk. kakaopulver, ¼ stang vanilje, 1/3 tsk. friske finthakke-de stevia blade, 1 spsk. lakridsrodspulver. Rist mandlerne på panden i 6 min. – Smelt herefter kokosolien på panden, hæld det op i en skål, og rør det sammen med de øvrige ingredienser på nær lakridsrodspulveret – Hæld chokoladeblandingen ud over mandlerne, og stil det et køligt sted – Hver 5. min røres rundt i blandingen og til sidst skal der røres næsten hvert minut – Når blandingen begynder at blive kold, vil den hænge ved mandlerne, og du kan drysse med lakridsrodspulver.

“Fudget” brunkage
Ingredienser:
1 banan, 1 avocado, 4 æg, 1½ tsk. stevia, 1 tsk. fiber (kan udelades), ½ vanilje stang, 1 ¼ dl olivenolie, 1 dl græsk yoghurt, 50 g god mørk kakaopulver, 40 g fuldkornshvedemel, 1 tsk. bagepulver, 40 gram hakkede valnødder. Pisk æggene sammen med stevia, fiber og vanilje – Mos banan og avocado og hæld det sammen med æg-gemassen – Tilsæt olivenolie og græsk yoghurt og kom herefter resten af ingredienserne i massen – Pisk det hele sammen og put det i en lille bradepande – Bages ved 175° C i 20-25 min.

Banankage
Ingredienser:
2 modne og moste bananer, 6 æg M/L, ½ tsk. friske finthakkede stevia blade, 1 tsk. vanilje-korn, ½ tsk. bagepulver, 1 dl smeltet kokosolie, 2/3 dl kokosmel, 4 dadler skåret i små stykker, ¼ tsk. hav-salt. Bland alle ingredienser sammen med en håndmikser – Fordel dejen i en tærteform, og bag den ved 180° C ca. 25 min.
 
 
Krydderurter

Her kan du læse alt om friske krydderurter.

Krydderurter
Alt om krydderurter  
Alt om krydderurter

Friske krydderurter er en gave til det Nordiske Køkken. Variationen på smag og duft er utrolig. Det er lidt trist at