Vinter portulak
Intro > Vinter Portulak

Vinter Portulak


Vinter Portulak er en gammel køkkenurt, og er allerede nævnt i skrifter fra 1500-tallet. I dag vokser den vildt i Centralasien og i landene omkring Middelhavet.

Portulak har rødlige stængler og kødfulde grønne eller grøngule blade alt efter sort. Portulakken kan godt i udseende, blade og stængler, minde lidt om den velkendte stueplante Paradistræ.

Anvendelse
Om vinteren savner vi frisk bladgrønt. Vinterportulak er som skabt til det nordiske køkken og et kærkomment sprødt indslag i vinterens salatskål. God i supper og stuvninger.

Smagen er let syrlig. Salaturten skal spises rå eller blot vendes i varme retter til sidst, da opvarmning ødelægger både smag og struktur. Brug portulak som en grøn vintersalat, vend i en kartoffelsalat med radiser eller prøv at marinere svampe som du vender med portulak og serverer på et stykke ristet brød. Du kan også tilsætte portulak til supper lige inden servering.

Portulak indeholder en del C-vitamin og har en vanddrivende effekt.

Opskrifter

Portulak Kartoffelsalat
Ingredienser (8 personer):
2 – 3 vinterportulak, 2 kg små faste kartofler – kogte og kolde, 2 spsk. olivenolie, 2 spsk. kapers, citron verbena eller citronskal (økologisk citron), 2 skalotteløg (finthakkede), purløg eller persille, citronsaft, 2 tsk. salt og friskkværnet peber.

Portulakken skylles og afdryppes. Kartoflerne koges og skæres i skiver. Olivenolie, kapers, citron verbe-na/citronskal, skalotteløg og purløg/persille røres sammen til en marinade. Smag til med citronsaft, salt og peber. Kartoflerne marineres i mindst 30 minutter. Lige inden servering vendes portulakken sammen med kartoflerne

Sauteret squash
Ingredienser (8 personer):
2 vinterportulak, 4 squash, 1 spsk. smør, 1 håndfuld hakket persille, saften af 1 citron, 1 dl. vand, salt og friskkværnet peber.

Squash skæres i tern og svitses let i smør ca. 5 min. Tilsæt citronsaften, vand, salt, peber og en håndfuld hakket persille. Læg låg på panden og lad squashen dampe færdig ved ret svag varme i ca. 10 min. Lige inden servering tilsættes vinterportulakken.

Jordskokkesuppe med portulak
Ingredienser (8 personer):
600 gram jordskokker, skrællet vægt, 2 vinterportulak, 2 løg, 500 gram kartofler, skrællet vægt, 4 spsk. olivenolie, 1,6 l. hønsebouillon, 2 tsk. friskrevet muskat, 5 dl. piskefløde 38 %, 4 spsk. citronsaft. 1 tsk. groft salt og peber Pynt: 300 gram bacon i tern

Skræl jordskokker og kartofler og skær dem i grove stykker. Pil løget og skær i tern. Rist grøntsagerne i olivenolie i en gryde og tilsæt hønsebouillonen. Lad det simre i 20 minutter og tilsæt piskefløde og reven muskat. Lad det simre yderligere 5 minutter til alt er mørt. Blend suppen og smag til med salt, peber og citronsaft. Portulakken tilsættes lige inden servering. Bacon ristes sprødt på en pande og drysses over suppen, når den er øst op på tallerknerne. Server med flutes.

Flødestuvet Portulak
Ingredienser (4 personer):

4 stk. vinterportulak, ½ løg, grofthakket, evt. 1 fed hvidløg – presset, 10 g smør, 1 dl piskefløde 38 %, friskrevet muskat, salt, friskkværnet peber

Sauter løg og hvidløg let i smør til de er gennemsigtige. Tilsæt spinat og fløde, og lad det koge ind. Smag til med salt, peber og muskat.

God til fisk, hamburgerryg osv. har du en rest, er den alle tiders i en tærte med lidt laks og en god æggemasse.

Urtesmør
Ingredienser (8 personer):
100 g smør, 2 spsk. hakket vinterportulak, 1 spsk. hakket porre eller skalotteløg hakket, 1 spsk. hakket karse.
Rørt smør blandes med de fint hakkede krydderurter.

Tilbage til oversigt

 
 
Krydderurter

Her kan du læse alt om friske krydderurter.

Krydderurter
Alt om krydderurter  
Alt om krydderurter

Friske krydderurter er en gave til det Nordiske Køkken. Variationen på smag og duft er utrolig. Det er lidt trist at