Intro > Friske krydderurter > Krydderurter gennem tiden

Krydderurter gennem tiden


Brugen af krydderurter kendes helt tilbage til Babylon for 4000 år siden. Oldtidens ægyptere og grækere udviklede og forfinede dyrkningen af krydderurter til den spirende lægevidenskab og til kulinariske delikatesser. Men det var romerne, der på deres erobringstogter udbredte kendskabet til krydderurter i Europa. Dansk lægekunst har sit udspring i den græske lægekunst fra omkring 300 f. Kr. Behandlingsfilosofien, baseret på urter, var i Europa dominerende i 2000 år, hvor især den middelalderlige italienske lægeskole i Salerno var meget anerkendt.

Fra lægeplanterne og krydderurterne udviklede man i 1400-tallet ”søde sager”, så som marcipan, rosenkonfekt, mandelkager, syltetøj, urtesirup, krydderdrikke mm.

I middelalderen var det især de fromme munke, der overtog dyrkningen af krydderurter. I klosterhaverne groede mange forskellige urter især til medicinsk brug, og munkene fik en meget stor viden om deres egenskaber. Men urterne blev også brugt i klosterkøkkenet. Under fasten, hvor kød var bandlyst, brugte man krydderurterne til at give maden karakter gennem forskellige smagsnuancer.

Munkene dyrkede deres urter med stor omhu og stor tålmodighed. Den filosofi har vi videreført i vores  friske krydderurter. Derfor ser du også munken i vort logo.

 
 
Krydderurter

Her kan du læse om vores friske krydderurter.

Krydderurter
Friske krydderurter  
Friske krydderurter

Sæt smag på livet med friske krydderurter.

Friske krydderurter pynter og indeholder vitaminer og mineraler som vi alle har brug for.